Vores navneservice
Få din "egen" navneserver Du kan selv lave ændringer online og få hjælp uden det koster dig ekstra, når du abonnerer på vores fulde service.

jth.nets navneservere er geografisk og netværksmæssigt adskilte servere. Vores kunder oplever derfor, at post ikke afvises og hjemmesider altid kan findes fra hele verden.

Vores døgnovervågede servere er beskyttet mod hackere med digitale signaturer (TSIG). Server-hardware er dubleret som beskyttelse mod nedbrud og beskyttet mod 1 times strømsvigt af en UPS. Der tages regelmæssige backups, som opbevares på en anden fysisk lokalitet.

Vores standardopsætning er meget fleksibel og giver adgang til alle navne af formen domæne.dk og xxx.domæne.dk og mail. Ændringer til opsætningen og hjælp til denne er i rimeligt omfang gratis. Dynamiske IP-adresser kan ændres af brugeren selv. Time-To-Live (TTL) værdier bestemmes dog af jth.net.

jth.nets navneservere er godkendte af DK Hostmaster og står til rådighed som primær eller sekundær DNS for både .dk og internationale domæner (.com/.net/.org/.as m.fl.).

jth.net drives af professionelle IT-folk med lang erfaring, som bestræber sig på at give en personlig og rådgivende betjening med plads til individuelle ønsker. Vores idegrundlag er, at der for Internetsamfundet skal være en billig, fleksibel og stabil navneservice til rådighed, som man kan stole på vil eksistere i fremtiden. Det er vi i stand til at opfylde, da vores forretning har eksisteret siden 2001 og er solidt økonomisk funderet.



Hvad er DNS navneservice?
Internettets telefonbog

For at et domænenavn skal være anvendeligt skal det tilknyttes en IP-adresse. Det svarer til, at man slår en person op i telefonbogen for at finde telefonnummeret.

I Internet-sammenhæng er telefonbogen en Domain Name Server (navneserver, DNS), som opbevarer en liste over domænenavnes IP-adresser. Der findes mange navneservere på Internettet. De kan sammenlignes med lokaltelefonbøger. Imidlertid er alle navneservere forbundet, så kan et domænenavn ikke findes i ens lokale navneserver, så findes den automatisk i den rigtige navneserver.

Sender man en email til peter@hansen.dk skal IP-adressen for hansen.dk først findes. Tilsvarende ved http://www.hansen.dk. Derfor er det meget vigtigt, at der altid er en navneserver tilgængelig.

Ethvert domæne skal altid have tilknyttet to navneservere for det tilfældes skyld, at den ene går ned eller er utilgængelig på anden måde.

En del firmaer, der tilbyder navneservice for domæner, stiller de to servere op ved siden af hinanden! Det siger sig selv, at sikkkerheden for at et domæne altid er tilgængelig, er minimal i denne situation (brand, kabel gravet over uden for huset, elsikringer sprunget osv).